Værtsfamilie - Bliv værtsfamilie
udvekslingsstudent med sin værtsfamilie

Værtsfamilie

Inviter verden indenfor

Vil du være med til at fremme mellemfolkelig forståelse fra din egen dagligstue, og har du samtidig lyst til at give dig selv, din familie og en udenlandsk studerende en oplevelse for livet?

Som værtsfamilie kan du være med til at gøre en forskel ved at åbne dit hjem og din dagligdag for et nyt menneske. Et menneske, der har ønsket at komme til Danmark, lære dansk, gå i en dansk skole og blive en del af en dansk familie i et år. 

.

Med et nyt menneske i huset lærer I en masse om forholdene i andre lande. Samtidig vil jeres egen hverdag og kultur blive genstand for nysgerrige spørgsmål, og I vil derfor også blive mere bevidst om jeres egen kulturelle baggrund og baggrunden for jeres vaner.

.

Alle familier kan gøre en forskel. Værtsfamilier kan bestå af to fuldtidsarbejdende forældre med små børn, men kan lige så vel være pensionister eller enlige, som ønsker mere liv i deres hjem. 

Kort sagt kan en værtsfamilie være sat sammen på mange forskellige måder – det er kun fantasien som sætter grænser! Det vigtigst er lysten til at give noget af sig selv og få en masse igen.

.

Læs mere i vores "Værtsfamiliebrochure", eller klik på knappen nedenunder, så kan en frivillig kontakte dig, og du kan få svar på alle dine spørgsmål. Vi glæder os til at gøre en forskel sammen.

Jeg vil gerne vide mere om at være værtsfamilie

Hvordan bliver man værtsfamilie?

Hvis du har modet og lysten til at gøre en forskel og blive værtsfamilie, så hjælper vi jer hele vejen.

Mangler du mere infomation, kan du klikke her: "lær mere", så kan du snakke med en frivillig og få mere information. Men har I allerede bestemt jer, kan I ansøge med det samme.

.

1. Ansøgningen -  Klik her på "Ansøg", bagefter får en et værtsfamilieskema, som du udfylder og sender tilbage til os på yfu@yuf.dk. Bagefter klarer vi resten.


2. I bliver kontaktet af en lokal YFU-kontaktperson, for at arrangere et besøg hos jer.


Til besøget har I mulighed for at få svar på alle jeres spørgsmål, blive klogere på livet som værtsfamilie samt give en ide om hvilken personlighed, der vil passe ind i jeres familie. I snakker også om hvilke skoler, der er i området.

3. I modtager besked fra os om, at I er godkendt som værtsfamilie.

4. I bliver kontaktet af jeres lokale YFU-kontaktperson, der foreslår en udvekslingsstudent. I får mulighed for at læse et brev, som studenten har skrevet om sig selv og vælger enten at sige ja til studenten eller forklare, hvorfor I mener, vedkommende ikke passer ind hos jer, så der kan findes en bedre passende.

Når I har sagt ja til en student, får I tilsendt hans/hendes papirer med personlige oplysninger og kontaktdetaljer. På samme tid får udvekslingsstudenten udleveret oplysninger omkring jer og jeres familie, interesser osv. I kan nu tage kontakt til hinanden.

5. Studenten ankommer i begyndelsen af august (eller januar).

6. Jeres liv som værtsfamilie starter.

Marlene

"Det skal dog ikke være en hemmelighed at det også har både udgifter og udfordringer for familien at være værtsfamilie.
Det overskygger dog aldrig det at familien beriges med et ekstra barn og en ny søskende, med venskab og bånd der varer hele livet.
"

Ofte stillede spørgsmål